Læring og teknologi

I det daglige bruger vi teknologi og medier på mange måder i undervisningen. Dette starter allerede i 0. klasse og fortsætter op gennem hele skoleforløbet. I 0. klasse prøver eleverne fx at programmere små robotter, og i 3. klasse får eleverne mulighed for at stifte bekendskab med Lego WeDo, hvor eleverne selv bygger små robotter.

På flere årgange har vi superbrugere, som bliver uddannet i de forskellige nye medier og teknologier, der bliver brugt på skolen. Disse elever vil så kunne hjælpe deres kammerater, hvis de har behov for det.

Mellemrinnets elever laver mange spændende ting med forskellige nye teknologier. På billederne til højre kan du se 6.X og 6.Y’s projekt om nudging og skrald: Eleverne skulle lave skraldespande, som indbyder til at blive brugt ved hjælp af blandt andet micro:bits.