Skills

8. klasserne på Østerhåbskolen har i år deltaget i Skills. Skills er en landsdækkende konkurrence afholdt på og af erhvervsuddannelserne. Disse inviterer 8. klasses elever på besøg på deres uddannelsessteder, hvor de - udover at blive vist rundt på skolerne og få informationer om uddannelserne - kan dyste i alverdens konkurrencer. I år var bl.a. kop-stabling på listen over udfordringer.

Ekstra Bladets skolefodboldturnering

Østerhåbskolen deltager i den landsdækkende fodboldturnering Skolefodbold arrangeret af DBU og Ekstra Bladet. Turneringen er for alle landets skoler og vi laver løbende opdateringer om, hvordan det går vores hold på skolens facebookside.

Sidste skoledag for 9.klasserne

Østerhåbskolens 9. årgang havde sidste skoledag onsdag den 24. maj.
Dagen startede med, at eleverne underholdte i aulaen med en sang og bagefter samledes eleverne med deres lærere i festsalen til morgenmad, hygge og prisuddeling til lærerne.
 
Herefter var der karamelkastning rundt på hele skolen. De 9. klasses elever, som har gået på Hattingafdelingen, blev kørt til Hatting i bus til karamelkastning her.
 
Efter karamelkastningen var det fodboldkamp mod lærerne og forskellige andre aktiviteter på boldbanen.